Kørselsgodtgørelse vs Kørselsfradrag

Det kan være en jungle at finde ud af hvad forskellen er på kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag. Derfor har vi fået en forklaring fra Anders fra Din Revisor i Varde.

Kørselsgodtgørelse:

Hvis man i forbindelse med sit arbejde bruger sin private bil, kan din arbejdsgiver vælge at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til sine medarbejdere.

Kørselsgodtgørelsen skal bruges til at dække udgifter til bilen, som fx udgifter til benzin og vedligeholdelse mm.

Hvis du er i tvivl om hvad erhvervsmæssig kørsel er, kan du se eksempler på dette herunder:

  • Kørsel mellem arbejdspladser, som er ved samme arbejdsgiver
  • Kørsel ved samme arbejdsplads
  • Kørsel til uddannelse/kurser i forbindelse med arbejdet

Arbejdsgiveren kan selv vælge, hvor stor en sats der skal udbetales til de ansatte og denne sats kan være mellem 1,94 kr./km og helt op til 3,54 kr./km.

Udbetalingen:

Ved kørselsgodtgørelse, vil man få pengene udbetalt skattefrit, direkte i forbindelse med den efterfølgende lønseddel, disse penge er derfor tilgængelige for dig ved næste lønning.

Kørselsfradrag:

Hvis man i har mere end 24 km til og fra arbejde dvs. 12 km hver vej, kan man få et kørselsfradrag og i dette tilfælde er det ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter.

Kørselsfradraget er gældende ved alle typer lønnet arbejdet også studiejob og løntilskudsjob, dog tæller SU ikke med som løn og derfor kan du umiddelbart ikke få kørselsfradrag til og fra studiet.

Satserne for kørselsfradraget er faste og udgør 1,94 kr. per kørte kilometer, mellem hjem og arbejdsplads udover de første 24 km.

Udbetalingen:

Ved Kørselsfradrag indberetter man de kørte kilometer i sin selvangivelse, derefter beregner SKAT satsen, ud fra hvor mange kilometer du har kørt * 1,94 kr. og 30% af dette beløb, vil blive tillagt dit fradrag i din selvangivelse.

Biltur med børn: Guide til at undgå kaos på bagsædet

En biltur med børn kan være stressende, men sådan behøver det bestemt ikke at være. Lige meget, om I skal køre i et par timer eller et helt døgn, er det en god ide at forberede sig på turen.

Vi har derfor samlet nogle nyttige tips og lavet en praktisk pakkeliste med ting, som hjælper jer med at få en behagelig tur uden alt for mange ”er vi der snart?”.

Spæd- og småbørn i bilen (0 – 3 år)
En behagelig biltur med spæd- og småbørn afhænger i høj grad af komfort og planlægning af pauser. Autostolen er ikke et optimalt sted at opholde sig for et spædbarn, og derfor bør I planlægge ekstra mange pauser undervejs. Indret bagsædet med puder og tæpper, som kan hjælpe med at skabe en afslappende atmosfære og en behagelig soveplads.

Pakkeliste:

  • Pusletaske med bl.a.; bleer, vådservietter, poser til brugte bleer, creme/pudder, stofble, skiftetøj, sutter samt håndsprit og evt. liggeunderlag.
  • Børnenes yndlingslegetøj. Giv legetøjet til dit barn et ad gangen, så går der længere tid, før kedsomheden indtræffer.
  • Solskærme.

Små ting, der gør en stor forskel (4 – 7 år)
Proviant i form af snacks og drikkevarer falder i god jord hos alle aldersgrupper. I bør dog overveje nogle sunde alternativer for at holde blodsukkeret og humøret stabilt. Ud over snacks storhitter malebøger, bøger og små lege hos børn i denne aldersgruppe.

Pakkeliste:

  • Køkkenrulle, vådservietter og affaldsposer.
  • Gaver: f.eks. nye male- eller aktivitetsbøger.
  • Lav et kreativt oversigtskort over ruten, og lad børnene finde byer og ting, som I passerer (f.eks. broer eller bygninger).

Tips til turen med tweens (8 – 12 år)
Få ting tilbyder så mange timers underholdning som en tablet. Den er populær hos de fleste børn, og den kan derfor sikre ro bagerst i bilen. På længere ture er det dog en god idé at indføre regler for elektronik-tid og engagere børnene i andre aktiviteter.

Pakkeliste:

  • Tablet: husk høretelefoner og oplader.

Vi ønsker jer en rigtig god tur.

3 gode gaveideer med et biltema

Som barn er det let at komme på sidelange ønskeseddel. Jo ældre vi bliver, jo sværere bliver det dog at fylde ønskesedlen. Vi har alle råd til selv at købe, hvad vi vil have nu, hvor vi er voksne. Har du fået en mangelfuld ønskeseddel eller blot den simple ’Jeg ønsker mig ikke rigtig noget særligt ’-udmelding?

 

Så er det tid til selv at være kreativ og finde på noget. Overvej modtagerens interesser og find noget, der vil glæde eller more dem. Skal du finde noget til en bilentusiast giver Gaveinspiration.dk dig gerne et par ideer.

 

Den fede oplevelse

Er din gavemodtager nogen, der elsker fart og smarte biler? Hvis ja, er det måske ikke en ting, men en oplevelse, som du skal give til dem. Giv dem en gruppetur på racerbanen, hvor I alle kan køre om kap og bruge en dag i godt selskab. Er I ikke alle fartglade kan du også give en oplevelsesgave, der blot lader din gavemodtager ræse af sted alene.

 

Uanset hvad giver oplevelsesgaver muligheden for at prøvekøre biler, som de færreste har råd til eller behov for at eje til dagligt. Det er en mulighed for at trykke speederen i bund og virkelig mærke hestekræfterne i en fintunet bil, der er bygget til fart.

 

Den praktiske tilføjelse

Hvis du er interesseret i at give en gave, der er praktisk, er der et par muligheder. For eksempel kan du give en frokost-box. Den tilsluttes bilens cigarettænder og kan bruges til at opvarme mad. Hvis din gavemodtager ofte kører langt kunne en frokost-box vise sig ganske nyttig.

 

Derudover kan du give ting som en vaskebørste eller skraldespand til gavemodtagerens bil. Sådanne gaver er nyttige og kan være gode vink med en vognstang, hvis du benytter den samme bil og ønsker renere køreforhold.

 

Den sjove ting

Endelig er der så den sjove gave. Gaven, der måske ikke kun er til bilentusiasten, men også til den mere håbløse bilist. Glemmer din gavemodtager at sætte sin P-skive? Giv dem en ny P-skive, der automatisk indstiller sig, når bilen bliver parkeret. På den måde kan din gavemodtager undgå flere uheldige bøder.

 

I den forbindelse kan en GPS også være sjov som gave. Den er praktisk, men også en underholdende måde at drille nogen på, hvis de er typen, der ofte farer vild på køreturen.

 

Eller måske er det en T-shirt med et tryk af deres egen bil, som de skal have? Hvis din gavemodtager elsker at snakke om sin lille dyt, kan det være en god idé at give dem sådan en T-shirt. Så kan de virkelig reklamere med deres kærlighed til hele verden og proklamere, hvor fantastisk deres dyt er.