Derfor bruger bilen olie

En bil kan være enormt frigørende og kan åbne for en hel ny række af muligheder. Man kan bare ikke det samme med offentlig transport. Som ny bilejer kan denne frihed være fuldstændig euforisk, men man vil også snart opdage, at der med denne frihed følger et ansvar. Et ansvar overfor både de andre trafikanter men i den grad også overfor sig selv og sin bil. Et ansvar, der ikke bliver mindre med en gammel, billig eller brugt bil.

Tværtimod bliver det nok faktisk større, da en sådan bil oftere vil have brug for et opsyn. Det er selvfølgelig begrænset hvad man kan forvente af den almene bilejer, men en smule viden om de mest basale dele af en bil og deres funktion, samt hvordan man vedligeholder dem, er kun at forvente. En af disse er uden tvivl motorolie. Det er et evindeligt spørgsmål for bilejere, hvor ofte olien bør skiftes, og hvorfor den i det hele taget er nødvendig.

Hvad bruger bilen olie til?

I korte træk bruger bilen motorolien til at smøre bilens motor. Motoren på en bil indeholder et væld af forskellige bevægelige dele, som vil have betragteligt nemmere ved at bevæge sig, hvis de bliver smurt korrekt med olie en gang imellem.

Hvis bilen ikke bliver smurt ordentligt, nedsætter det motorens ydeevne drastisk, hvilket i sidste ende vil ødelægge motoren. Den unødvendige friktion i motoren vil ganske enkelt generere så meget varme, at de enten selv går i stykker eller beskadiger andre endnu vigtigere dele af motoren. At skifte olie på bilen fra tid til anden er altså ikke bare en sur pligt, som man skal gøre, for at mekanikeren kan holde forretningen kørende. Det er i mindst lige så høj grad en fornuftig økonomisk beslutning.

Har min bil brug for et olieskift

Det anbefales at du skifter olie på din bil omtrent en gang om året. Det er imidlertid et tal, der kan ændre sig alt efter hvor meget du kører i bilen. Vil du være helt sikker, kan du i instruktionsbogen til din bil finde de helt nøjagtige tal. Samme sted vil du med al sandsynlighed kun finde navnet på den type olie, som bilen bruger. Alle biler bruger nemlig ikke den samme type olie, da der kan være ret stor forskel i oliens kemiske komposition.

Er du stadig i tvivl kan du søge masser af gode råd på internettet eller hos din lokale mekaniker. Så går der ikke lang tid, før du helt selv kan skifte olie.

Derfor skal du købe alufælge

Langt de fleste biler, man til daglig ser køre rundt ude på de danske landeveje, kører med stålfælge. Der kan dog være en lang række fordele ved i stedet at bestemme sig for et lidt mere utraditionelt sæt alufælge. Altså fælge lavet i aluminium. Først og fremmest er aluminium en bedre varmeleder end stål, og et sæt alufælge vil derfor have langt nemmere ved at aflede varme afgivet fra bremserne end et traditionelt sæt fælge ville.

Alufælge vil ofte også være en smule større og bredere, da de selvfølgelig skal være præcis lige så slidstærke og holdbare som ethvert andet sæt fælge, som ikke er lavet i et letmetal som aluminium. Sidst men ikke mindst giver det selvfølgelig også din bil et lidt mere unikt og skarpt udseende, hvilket ofte er den virkelige grund til, at mange bilentusiaster bestemmer sig for at få alufælge på deres bil. Netop fordi alufælge ofte er et produkt for dem, der går en smule mere op i deres bil, så er det også ofte blandt disse, at du inder de bedst udseende.

Dette bør du vide

Selvom du er fuldstændig sikker på at din bil selvfølgelig skal beriges med et sæt alufælge, så kan det være svært at gøre sig klog på, hvilke man skal vælge og hvad alt det nye fagsprog helt præcis betyder. Ofte vil forhandlere dog hellere end gerne være behjælpelige med at finde den rigtige størrelse fælge, som passer på lige netop din bil.

Det vigtigste er derfor, at du kender til de mest essentielle fagtermer, så du hurtigt kan se, om de er de rigtige fælge. En af de vigtigste termer er ET, som betyder indpresningsdybde. Altså hvor langt inde fælgen sidder på bilen.

Tænk over hvor du køber alufælge

Du kan finde alufælge rigtig mange forskellige steder. Både på internettet og ved lokale forhandlere. Valget af forhandler handler mest af alt om, hvilket design du ønsker, hvor mange penge du ønsker at bruge og hvor obskur din bilmodel er.

For de fleste nybegyndere vil det dog klart være nemmest at tage til en fysisk forhandler, hvor du kan få kyndig vejledning i, hvilken slags fælg du bør vælge. Er dette VW alufælge eller BMW alufælge? Hvad betyder ET? Disse er alle spørgsmål, som du vil kunne få et hurtigt og klar

Hvis du er mere kyndig inden for bilverdenen og de mange fælder og fagtermer, kan du også prøve at købe brugte alufælge, hvilket ofte vil være billigere.