3 gode gaveideer med et biltema

Som barn er det let at komme på sidelange ønskeseddel. Jo ældre vi bliver, jo sværere bliver det dog at fylde ønskesedlen. Vi har alle råd til selv at købe, hvad vi vil have nu, hvor vi er voksne. Har du fået en mangelfuld ønskeseddel eller blot den simple ’Jeg ønsker mig ikke rigtig noget særligt ’-udmelding?

 

Så er det tid til selv at være kreativ og finde på noget. Overvej modtagerens interesser og find noget, der vil glæde eller more dem. Skal du finde noget til en bilentusiast giver Gaveinspiration.dk dig gerne et par ideer.

 

Den fede oplevelse

Er din gavemodtager nogen, der elsker fart og smarte biler? Hvis ja, er det måske ikke en ting, men en oplevelse, som du skal give til dem. Giv dem en gruppetur på racerbanen, hvor I alle kan køre om kap og bruge en dag i godt selskab. Er I ikke alle fartglade kan du også give en oplevelsesgave, der blot lader din gavemodtager ræse af sted alene.

 

Uanset hvad giver oplevelsesgaver muligheden for at prøvekøre biler, som de færreste har råd til eller behov for at eje til dagligt. Det er en mulighed for at trykke speederen i bund og virkelig mærke hestekræfterne i en fintunet bil, der er bygget til fart.

 

Den praktiske tilføjelse

Hvis du er interesseret i at give en gave, der er praktisk, er der et par muligheder. For eksempel kan du give en frokost-box. Den tilsluttes bilens cigarettænder og kan bruges til at opvarme mad. Hvis din gavemodtager ofte kører langt kunne en frokost-box vise sig ganske nyttig.

 

Derudover kan du give ting som en vaskebørste eller skraldespand til gavemodtagerens bil. Sådanne gaver er nyttige og kan være gode vink med en vognstang, hvis du benytter den samme bil og ønsker renere køreforhold.

 

Den sjove ting

Endelig er der så den sjove gave. Gaven, der måske ikke kun er til bilentusiasten, men også til den mere håbløse bilist. Glemmer din gavemodtager at sætte sin P-skive? Giv dem en ny P-skive, der automatisk indstiller sig, når bilen bliver parkeret. På den måde kan din gavemodtager undgå flere uheldige bøder.

 

I den forbindelse kan en GPS også være sjov som gave. Den er praktisk, men også en underholdende måde at drille nogen på, hvis de er typen, der ofte farer vild på køreturen.

 

Eller måske er det en T-shirt med et tryk af deres egen bil, som de skal have? Hvis din gavemodtager elsker at snakke om sin lille dyt, kan det være en god idé at give dem sådan en T-shirt. Så kan de virkelig reklamere med deres kærlighed til hele verden og proklamere, hvor fantastisk deres dyt er.