Der er mange sikkerhedsregler, når det gælder biler. Alle ved godt, at de skal spænde sikkerhedsselen og sørge for, at de mindste har en autostol. Men selvom bilen er fyldt med ting, som skal gøre dem mere sikker, og at der findes en masse love, som skal give sikker trafik, så kan du sagtens gøre mere. Noget af det vigtigste i en bil, men også noget af det, som glemmes tit, er nakkestøtten. Men hvordan bruger man den egentlig ordenligt?

Undgå piskesmæld ved ulykker

Nakkestøttens primære funktion er at støtte hovedet, så man ikke får piskesmæld, hvis man skulle komme i en bilulykke. Omkring 6000 personer rammes årligt af piskesmæld, men mange af dem kunne undgås ved at indstille nakkestøtten korrekt. Faktisk er nakkestøtten så misforstået, at omkring 8 ud 10 bruger den forkert. Men hvordan bruger man den ordenligt?

Sådan indstiller du nakkestøtten rigtig

Det vigtigste ved nakkestøtten er at indstille den rigtigt, så den faktisk støtter hovedet. Det er vigtigt at nakkestøtten faktisk ikke støtter nakken, men selve hovedet. For at sikre sig at den støtter det rigtige sted, skal den indstilles til en højde, hvor den flugter med hovedets øverste punkt. Når du kører, så er det vigtigt at sidde oprejst, så hovedet er så tæt på nakkestøtten som muligt. Nakkestøtten behøver ikke flugte perfekt med dit hoved, men det er vigtigt, at den er mindst lige så højt som hovedet.

Hvis ulykken skulle ske, og du kan se i bagspejlet, at du vil blive påkørt bagfra, så husk at tage nakkestøtten i brug. Sørg for, at du og dine medpassagerer presser deres hoveder imod støtten, så de undgår piskesmæld ved kollision. Så det kan være tid godt brugt at huske at indstille nakkestøtten, hver gang du og din familie skal ud og køre – især hvis det er længere ture.