Vores biler er et af de rum som vi ofte opholder os mest i. Dog er folk ikke lige så obs på rengøringen af deres biler som de for eksempel er af deres køkken. Dette er dog et problem, da bilen hurtigt kan samle mange bakterier, netop fordi man opholder sig så meget i den. 

I denne artikel kan du læse lidt om, hvorfor det er så vigtigt at holde bilen ren og hvilke områder, du skal være mest opmærksom på. 

Derfor er det vigtigt, at du holder din bil i orden 

Vores biler er som regel meget små i forhold til os selv. Når man er på så kompakt et sted, så bliver det også hurtigere beskidt, og du vil nemmere komme i nærkontakt med de bakterier, der danner sig.  

Husk at rense sæderne, især hvis det er en brugt bil 

Det første du bør gøre, når du overtager en ny bil (især hvis den er købt brugt), er at rense alle sæder og polstret overflader. Det er nemlig her, hvor der nemt kan sætte sig en masse snavs som man ikke lige opfanger ved første øjekast. 

Til dette formål, kan du anskaffe eller leje dig en tæpperenser, da den er lavet til at rense stof. At rense med en tæpperenser fungerer en smule ligesom en fedtsugning, hvor alt det uønskede, som ligger under overfladen, fjernes. Denne proces bør du gentage et par gange om året for at holde sæderne ordentlig rene. 

Undgå at lade skrald lægge i bilen 

En anden ting som man bør undgå, men som vi alle nok er skyldige i, er at lade vores skrald ligge i bunden af bilen.  

Dette er ikke kun ucharmerende, men også ret beskidt, når man tænker over det. Fordi man sidder blandt sit eget skrald og til tider invitere sine bekendte til også at sidde i det. 

Rens de overflader, hvor hænderne naturligt vil røre 

Det er også en god ide at rengøre områder som man ofte sætter hænderne på. Dette kunne for eksempel være rettet, instrumentbrættet eller handskerummet.  

Dette er lige så vigtigt, som fx at tørre dit spisebord over med en våd klud efter man har spist. Der samler sig nemlig hurtigt meget snavs og mange bakterier på disse overflader.  

Til hverdag, kan du nøjes med at bruge en fugtig klud med lidt universalrens til lige at tage det værste, men nogle gange bør det også få en ordentlig rensning.