En ren bil er en sund bil, både for dig og for maskineriet bag. Vores bil er et rum, vi opholder os i, præcist som vi gør i husets andre rum som stuen eller køkkenet. Derfor kræver bilen også en rengøring fra tid til anden. Her er de rengøringsmetoder og -midler, du ikke kan undvære, når du skal gøre bilen ren.
Sæbevand til bilens kabine
Kabinen indeholder elektroniske apparater og andre genstande, der ikke tåler vand. Du kan dog roligt vaske bilens indre kabine med sæbevand og en god omgang knofedt. Tør instrumentbrættet og andre overflader af med en mikrofiberklud med sæbevand på.
Sørg dog altid for at efterbehandle kabinens overfalder, når du har gjort rent, så vand og sæbe ikke trænger for langt ind i bilen og forårsager skader. Det hjælper også med at gøre rengøringen en hel del lettere næste gang.
Gør ruderne rent med specialmiddel
Det kan være fristende at gøre ruderne rene med sæbevand, når nu spanden alligevel er fremme til den store rengøring. Det efterlader dig dog værre stillet end før, for almindeligt sæbevand efterlader striber. Genstridigt snavs som nikotin eller trafiklim fjerner du bedst med specialmiddel til bilruder, som du kan få hos de fleste autoforhandlere. Tør efter med en mikrofiberklud eller en anden klud uden fnug. Så står din rude skinnende ren og fri for striber.
Plej cockpittet
Som sagt kan du sagtens rengør instrumentbrættet, eller cockpittet, med sæbevand. Det er nemlig typisk fremstillet i kunststof, men dine overflader kan sagtens komme til at stå endnu flottere. De fleste cockpits er fremstillet i kunstlæder, som du kan behandle præcist som du ville behandle almindeligt organisk læder. Smør cockpit-pleje på instrumentbrættet og alle tilgængelige paneler, så de fremstår med en skinnende finish. Overfladerne skal have et par gange, før det er mættet.
Fjern lugt i bilen
Det er svært at undgå, at lugt sætter sig i bilen, hvis du transporterer dyr, madvarer eller ryger i bilen. Du kan sagtens bruge et gammeldags husmoder-trick til at fjerne lugten. Spred bagepulver ud på sæderne og lad det sidde et par timer. Det suger lugtgener til sig, og du kan let og ubekvemt støvsuge pulveret op igen og nyde en lugtfri bil. Du kan også erhverve dig en lugtfjernerspray, der dræber de bakterier, de bidrager med den ubehagelige lugt.
Hvis du vil beholde den nye, rene duft i bilen, så invester i en Wunderbaum eller anden velduftende arrangement, som du kan have liggende i bilen og holde den dårlige lugt på afstand.
Rens bilsæderne med skum
Du kan rense alle bilens tekstiler, fra løse måtter til sæder, med skumrens. Sørg for, at du vælger en skumrens egnet til kunsttekstiler. Sprøjt rensemidlet ud på alle de overflader, du ønsker rengjort, og lad det sidde og virke i stoffet et par minutter. Herefter kan du bare tørre overfladerne af.
Lav din egen rens til sæderne med en tredjedel brintoverilte og to tredjedele vand. Det er rigtig effektivt til at fjerne pletter på blandt andet dine sæder. Sprøjt det hjemmelavede rensemiddel på, skrub med en børste og tør efter med en klud.
Imprægnering af sæder
Når du endelig har fået bugt med snavset på dine sæder, vil du opleve stor glæde ved at imprægnere dem efterfølgende. Så holder du al fremtidigt snavs og pletter på afstand.
Rens kopholderen
Hvis du nyder godt af den luksus, en kopholder er, vil du også nyde godt af dette simple trick til at rengøre kopholderen. Find den kop frem, du normalt bruger, og betræk den med en sok. Sprøjt sokken med rengøringsmiddel og placer koppen i kopholderen. Så drejer du den sokkebeklædte kop rundt i kopholderen, og sokken vil opsamle alt snavset.
Fjern dyrehår
Det kan være hyggeligt med hund eller andre dyr i bilen, men det efterlader også spor. Du får hurtigst bugt med de små hår ved at sprøjte vand på dem og derefter skrabe de fugtige hår sammen i en bunke i bilen. Herefter kan du let støvsuge alle hårene op på én gang.
Støv udluftningen af
Hvad hjælper en udluftning i bilen, hvis den alligevel er helt stoppet til af støv og skidt? De små lameller i udluftningen kan være svære at gøre rene, og det kan være fristenende at bruge en fugtig klud. Dog risikerer du at der drypper vand ind i systemet bag. Brug derfor en blød skumpensel, der passer i størrelsen på dine lameller. Dem kan du få i de fleste hobbybutikker.
Seneste kommentarer